GODT NYTÅR.

2020 blev et underligt år for os alle. Vi var kun lige kommet i gang med vore aktiviteter, da hele landet blev lukket ned pga. Covid-19 krisen. Det betød mange aflysninger – ofte med kort varsel – men jeg er stolt over, at alle har taget det med godt humør. Det er også en glæde, at måske alle er sluppet fri af virussen og er friske til at møde op i Caféen når vi forhåbentligt kan åbne igen i marts 2021.

Året der gik.

Indtil da vil de almindelige Café aftener være aflyst idet vi normalt er 15-24 samlede disse aftener.

Vi har valgt at efterleve myndighedernes anbefalinger idet vores sociale kontaktgruppe hurtigt overstiger de 10 personer og dermed kan være medvirkede til en spredning. Så hellere vente til det igen er sikkert at mødes – så sætter vi alle sejt til for at markere vi er i gang ugen.

I 2020 lykkedes det at gennemføre såvel foredrag som enkelte besøg af foreninger i Caféen ligesom vi vi markerede genåbningen ved en stor grillfest den 10. juni og vi fik lov til at fejre vores 5 års fødselsdag på passende maner.

Årets Familie tur til Hessellund Sø Camping blev igen en succes med hele 46 tilmeldte deltagere. En weekend i børnenes tegn men også med tid til kammeratskab og gode samtaler.

Flagdagen blev markeret af Skive Kommunes Borgmester, der på nettet sendte en hilsen til veteraner og pårørende på dagen. Senere markeredes den i Caféen i samarbejde med Danmarks Veteraner Thy-Mors-Salling, en god og hyggelig dag.

I perioden 28. september til 9. oktober deltog vi i udstillingen ”Gennem Ild og Vand” på Skive Bibliotek. Det var en spændende periode med åbningstale af borgmesteren, 4 veteraner, der fortalte om deres udsendelse og senere foredrag med Kim R. Kock og Jakob Panton. Derudover havde vi besøg af 6 skoleklasser, der fik et godt indtryk af det at være udsendt.

Den 24. oktober markerede vi FN dagen ved at rejse en Mindesten for Danmarks Udsendte i International Tjeneste siden 1948, en flot og værdig dag med de 50 deltagere vi måtte være. Tak til alle for jeres støtte.

Dette blev den sidste aktivitet i 2020 da der herefter blev lukket ned for forsamlinger over 10 personer og dette ser ud til at vare frem til minimum den 28. februar 2021. Vi håber på, at vi kan åbne igen onsdag den 3. marts – sker det vil det blive med markering afstemt efter de gældende regler.

Nørkle Klubben i Skive fortsætter under Covid-19 krisen.

Klubben er for pårørende og veteraner samt personer med PTSD fra andre erhverv med tid og lyst i dagtimerne til at mødes over håndarbejde. Det kan være strikning, hækling, syning, kviltning, knytning af armbånd, ja det er kun interessen og størrelsen af ens hobby, der sætter grænsen. For de der har lyst, kan man også knytte armbånd af faldskærmsliner, både til sig selv og familien men også til Caféen til senere salg.

Der møder normalt 6-8 personer hver tirsdag mellem 0900-1130, startende tirsdag den 5. januar 2021. Her hygger man sig med kaffe, te og en snak om alt der rør sig og selvfølgelig om ens håndværk. På denne måde holder vi liv i Caféen, da alle veteraner og pårørende er velkomne til at kigge forbi og få en kop kaffe, en snak eller rafle og spille, når lejlighed byder sig.

Hold jer orienterede på Facebook og hjemmesiden.

Vi sender jer alle ønsket om et rigtigt

GODT og LYKKEBRINGENDE 2021

og håber i alle må komme raske og sikkert ind i det nye år.

Sponsorer 2020

Dekolet Skilte og print. Brodering af tilbehør.

Din Tøjmand, ny sponsor for påklædning.

Støtte fra Aura Festsange til nyskrivning af tekst til Veteranens hymne.

Tirsdagsklubben, Krejbjerg, kr. 500.

Skive Awards, Oplevelsesfabrikken, kr. 2.000.

Bents Gæve Gutter, kr. 500.

Skousen, Skive donerer ovn m/kogeplader samt god pris på nyt komfur.

Imerco - ny sponsor for bl.a. køkkengrej.

Donation fra Søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar Skive, kr 8.000.

På FN's 75 års dag, lørdag den 24. oktober 2020, blev Mindesten for Danmarks Udsendte indviet.

På FN's 75 års dag, lørdag den 24. oktober 2020, blev Mindesten for Danmarks Udsendte i International tjeneste siden 1948 ved Skive Kirke indviet. Borgmester Peder Christian Kirkegaard talte for veteranerne og de pårørende og afslørede herefter Mindestenen.
Se kilp fra TV2 Midt-Vest på dette link https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/24-10-2020/1930/fn-mindesten-afsloret-i-skive

Foredrag med major Kim R. Kock.

Balkan, Irak og Afghanistan er missionsområder mange kender.
Til gengæld er der ikke mange der kender FN-missionen i Korea.
Derfor var det en stor fornøjelse, at major Kim Kock holdt et levende foredrag på Skive Bibliotek om sin tjeneste ved United Nations Command Military Armistice Commission (UNCMAC), Korea. Kims foredrag var velbesøgt og blev afviklet i forbindelse med, at udstillingen "Gennem Ild og Vand" gæster Skive Kommune frem til d. 9. oktober
Lidt baggrund om UNCMAC:
Da våbenhvilen mellem Sydkorea og Nordkorea blev underskrevet i 1953, blev UNCMAC oprettet med det formål at overvåge parternes overholdelse af våbenhvilen. I dag overvåger UNCMAC dagligt aktiviteterne i Den Demilitariserede Zone mellem de to lande. Dette involverer registrering af brud på våbenhvilen, undersøgelse af sammenstød og gennemførelse af strategiske overflyvninger i DMZ.
Danmarks bidrag til UNCMAC er aktuelt tre officerer fra Forsvaret fra Forsvaret. Opgaverne for de danske officerer er bla.: Operationsplanlægning og overvågning af trafik mellem de to lande.

Tekst og billede: Veterankoordinator Claus Mosbæk

Familie Weekend tur til Hessellund Sø Camping 2020.

I år var der tilmeldt hele 46 pårørende og veteraner til årets Familie Weekend. Desværre gjorde sygdom et indhug på 8 men det blev alligevel en dejlig tur for de fremmødte. 17 børn fik sammen med deres forældre en dejlig weekend med regn, sol, leg på hoppepude, fiskekonkurrence, spil og masser af tid i svømmepølen.
Vi startede ud fredag eftermiddag og efter et pizza gilde var der tid lidt til hygge inden man tørnede spændt ind i hytterne.
Lørdag startede vi med fiskekonkurrence da vejrudsigten lovede regn over middag, men vi blev overrasket af godt vejr og sol hele dagen.
Der blev gået til den under fiskeriet, hvor hvert barn måtte fange 2 fisk og der blev selvfølgelig kåret en vinder af konkurrencen.
På 3. pladsen kom Caleb med i alt 1030 gram, på 2. pladsen var det Sissel med 1040 gram mens Isabella løb med guldet med i alt 1080 gram.
Efter præmieoverrækkelse stod den på rensning af fiskene, så man kan nyde fangsten når man kommer hjem.
Eftermiddagen gik med leg og svømning samt forskellige spil indtil vi mødtes til aftensmaden, der i år var helstegt pattegris med tilbehør - det var noget der kunne bruges, al den leg og bevægelse havde øget appetitten.
Aftenen gik med spil og hygge og mange fik en god snak om alt der rørte sig. Det var dejligt, at kunne samle 5 nye familier og nogle gengangere fra Randers, Havredal, Frederikshavn, Silkeborg og selvfølgelig fra vores eget område og se hvor godt alle kom ud af det med hinanden. Så er det dejligt at være leder på sådan et arrangement.
Søndag gik man i gang med rengøring af hytter efter morgenmaden og man fik sagt farvel og på gensyn til hinanden efter en dejlig weekend på Hessellund Sø Camping. Jeg vil rette en stor tak til værtsparret samt leder af turen Jørn og hele min stab af dedikerede leder, der gjorde det muligt og sidst en stor tak til alle deltagerne for en skøn weekend - i var skønne at være sammen med.

Markering af Flagdagen onsdag den 9. september.

Onsdag den 9. september mødtes 27 pårørende og veteraner til markering af Flagdagen 2020 i FamilieHuset.
I velkomsten rettede formand Preben Sloht en stor tak til både pårørende som veteraner for deres store indsats og forklarede, at man i respekt for de beslutninger som Ingeniørregimentet og Skive var nødsaget til at tage, ikke ville samles på selve dagen, men markere den ved hyggeligt samvær her i aften. Herefter blev fanerne ført ind af Poul Erik fra DANMARKS VETERANER Thy-Mors-Salling (DV TMS) og Jan Egon fra Veteran Café Skive.
Alle fik nu mulighed for at se eller gense borgmester Peder Christian Kirkegaards tale fra den 5. september og der var også en hilsen fra formanden for DV TMS, der var medarrangør af aftenen. Begge taler gav stof til eftertanke og rettede en stor tak til alle for den store indsats, der har gjort en forskel for både Danmark som indsatsområderne.
DV TMS var vært ved det efterfølgende traktement og til kaffen nød vi Connys lækre æblekage med skum.
En hyggelig men anderledes Flagdag, hvor børnene larmede rundt og legede hjemmevandt i huset og forældre og andre fik en god snak og mindedes de "gode gamle dage".
Tak til alle for en hyggelig aften -TAK FOR INDSATSEN.

MINDESTEN I SKIVE.

Det vil finde sted på pladsen ved de to kirker på Frederiksdals Alle, 7800 Skive. Stenen sponsoreres af bl.a. Skive kommune, Ingeniørregimentet (IGR), Danmarks Veteraner (DV) og Veteran Café Skive. Nærmere vil tilgå, men reserver allerede dagen nu, da alle veteraner og pårørende er inviteret sammen med særlige gæster, IGR, kammerater fra de omkringliggende Caféer og lokalafdelinger af DV samt Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, Politi, Læger og Sygeplejersker nødhjælpspersonel fra NGO'er og andre, der har været udsendt for Danmark.

Caféen fejrede 5 års dagen i strålende solskin.

33 kiggede forbi for at ønske Caféen tillykke med de 5 år. Af særlige gæster skal nævnes Borgmester Peder Christian Kirkegaard, repr. fra Udvalget for Børn og Familier, 3 repr. fra Søsterloge nr. 22, Dronning Dagmar samt et nyt veteranpar med deres skønne datter.

Formanden bød velkommen og orienterede om året der var gået samt kommende aktiviteter og sluttede med at takke Skive Kommune og vores sponsorer, der gør det muligt at drive Caféen.
Herefter var der hygge med grillmester Jørns tryllerier og kaffe med lagkage.
Tak for de fine gaver og på gensyn i tiden fremover.

BIRKESØ GRUPPEN, foredrag med Per Harritz.

Omkring 14 personer var mødt op i det gode vejr for at høre om en af egnens modtagegrupper under besættelsen. Per er en kapacitet på området og vi fik mange gode fakta og historier omkring både denne gruppe, men også omkring "Toldstrup", hans ledelse af nedkastningerne samt de farer der lurede hele tiden for modstandsfolkene.

Vi startede med, at Jørn "Grillmester" servere grillpølser med tilbehør og så nød vi kaffen til foredraget. En spændende aften med mange interesserede spørgsmål til Per. En stor tak for din beretning.

Det blev aftalt, at lave en udflugt en lørdag eftermiddag i sporet på besættelsen - vi starter med at besøge museet "De 5 år", herefter beser vi nogle modtage pladser og slutter i Undallslund Plantage, hvor en af to henrettelsespladser for landsforrædere ligger. Dagen sluttes af med fællesspisning. Nærmere tilgår hen over sommeren, så følg med på siden.

Så er Caféen åben igen, og det med manér.

29 veteraner og pårørende mødte op i dag den 10. juni 2020, for at mødes med gamle kammerater igen efter den lange nedlukning pga. Covid-19. Dejligt at se så mange glade mennesker igen og pølserne fik hurtigt ben at gå på. Jørn klarede som vanligt efterspørgslen fint, men måtte alligevel jawe med formanden så alle kunne blive mætte.

Dejligt også at se nogle nye veteraner, en særlig velkomst til dem og på gensyn. Tak til Peter Penner Ulstrup for billederne.

Husk! Vi har Café aften igen på onsdag den 17. juni, hvor vi griller og derefter fortæller Per Harritz om Birkesø Gruppen, en modtagegruppe under besættelsen. Nærmere om dette senere samt tilmelding.

Vel Mødt, dejligt at se jer igen.

Donation fra Søsterloge nr. 22, Dronning Dagmar, Skive.

Onsdag den 29. januar var næstformanden Jørn Bukhave Nielsen og bestyrelsesmedlem Bent Sørensen gæster i Odd Fellow Ordensbygning for at modtage en donation fra Søsterlogen. Det er 4. år Caféen bliver tildelt en donation til vores arbejde for veteraner og pårørende, og vi er meget stolte og overraskede over den flotte gestus. Vi modtog i år kr. 8.000 til arbejdet og vil tilstræbe os på at flest mulige får gavn af denne. Denne opbakning og støtte gør en kæmpe forskel for alle i Caféen. En kæmpe tak til logen.

Bøef, bøf med løg.

Ja denne ikoniske sang af og med Rebecca Bruel og Troels Trier kom mange sikkert ihu, da mætheden sænkede sig over de 32 fremmødte, efter at gæstekokken Jan Egon havde tryllet med gryderne og serveret aftenens måltid. Sammen med holdet i køkkenet fik han fremtryllet en god stemning og herlig duft i hele FamilieHuset og jeg tror alle er enige med mig i, at det var lækkert. Stor tak til JanEgon, Køkkenteamet og til de mange fremmødte, også de nye, som jeg håber følte sig velkomne.

Del siden